Hvorfor flyver vi ballon?

Jeg ser landskab og himmel, jeg hører stilheden, jeg mærker varmen og vinden, jeg føler mig fri når jeg flyver, jeg bevæges af naturen, som vi skal værne om, jeg mærker kammeraterne omkring mig. Ja—jeg lever!

I vor tid er der mange muligheder for at få informationer, for at skaffe sig oplysninger og få stor viden om mange spørgsmål, men det er oftest noget, man opfatter med hjernen og ikke med hjertet.

Oplevelser er af en anden karakter, idet de i høj grad vil røre ved følelserne. Man bliver betaget, dybt overrasket, overvældet, rasende, vred, får en følelse af at være i dyb pagt med naturen, de øvrige mennesker og universet. En oplevelse kan skabe en inderlig interesse, afmagt, skræk, følelsen af at have overvundet vanskeligheder og kommet ud på den anden side af dem, følelsen af at have opnået noget enestående, følelsen af at høre til et sted, af at være med og betyde noget for det hele, følelsen af samhørighed med al anden form for liv på kloden, en lidenskabelig følelse, en stolthedsfølelse, en følelse af velvære - og mange flere store og afgørende følelser i menneskelivet.

Oplevelsen skal røre ved en - måske skal en grænse overskrides, måske er det en aha-oplevelse, måske.... Det er i oplevelserne, at der kan kaldes på de store følelser, og det er her, de største indtryk gøres.

Man oplever med alle sanser
Hvem husker ikke den specielle lugt i Indien eller synet af the-buskene på bakkerne. Den klare frost på kinderne, når vi står på ski i Norge. Man bliver overvældet af naturens skønhed, og der er grobund for sammen med elever at finde ud af, hvordan denne natur bevares.

Og hvem husker ikke ballon festivalen i Italien hin varme sommer 2009?

Da Benny og Palle lærte os at lægge ballonnen ud på marken. Da vi hørte suset varm luft blive blæst ind i den 3500 kubikmeter store pose og vi så den voksede foran os som et bjerg. Vi husker varmen, ikke alene fra subtropisk sommervarme i dalen i Todi, men varmen fra ballonen, som om den var blev levende og ja—! Nu stiger den og vi holder fast i tovenderne, vi holder den levende ballon nede, så menneskene kan stige op i kurven med kort, kompas, mobiltelefon og GPS samt drikkevarer og instrukser. Nu, nu giver de slip, vores landhold og vi flyver! Ballonen er fuld af varm luft og der er musestille omkring os. Vi stiger op og op. Heroppefra ser alt dernede ud som legetøj. Vi ser vores bil med hængeren køre—de vil møde os på landingsstedet, som vi senere vil fortælle dem pr telefon. Vi flyver—vi svæver—vi er vægtløse og naturens kræfter bestemmer farten og retningen. Vi er ét med naturen. Luften synes så ren og klar, solen så venlig, markerne under os så grønne og gule. Man oplever med alle sanser. Jeg ser landskab og himmel, jeg hører stilheden, jeg mærker varmen og vinden, jeg føler mig fri når jeg flyver, jeg bevæges af naturen, som vi skal værne om, jeg mærker kammeraterne omkring mig. Ja—jeg lever!