Vi deltager Byggeweekend i TvindWeekenderne er besat med programmer. En weekend i november var vi med i Byggeweekend. Overskriften var at gøre Tvind klar til Nytårskoncert 2010. Byggeweekenden startede fredag aften og opgaverne blev præsenteret for alle. Overskriften var at forskønne parken og gøre de sidste værelser tip top til at huse 200 orkestermedlemmer fra Polen som kommer en uge inden Nytårskoncert 2010 for at øve med solister og kor.
Udenfor var opgaverne at reparere vores Pergula. Nu ved du måske ikke hvad en Pergula er. Det er en søjlegang hvor man kan gå under fra den ene bygning til den anden. Det er en idé fra vores arkitekt Utzon.
En anden opgave var at lave betonsokler til vores 8 nye skulpturer fra Zimbabwe. Vi har efterhånden en hel kunstudstilling af ”levende sten” fra Zimbabwe. Vi har gennem nogle år købt store stenskulpturer fra foreningen ”Friends Forever” som er et kunstner kollektiv . Da de havde udstilling af 100 mesterværker foran møllen i juni, købte Tvind Skolecenter 8 styks.
En tredje opgave var at rense tagrender. En fjerde opgave var at reparere stolperne på parkeringspladsen. En femte opgave at skifte gear olie på møllen. Deudover blev der lagt 3 klikgulve, lavet nyt vaskeri i et af DNS´s huse, malet 3 værelser, lavet mad til os alle (70 mennesker) og repareret badeværelser.
En meget produktiv weekend med sol om lørdagen og regn om søndagen! |